Deprecated: Non-static method PageLinesTemplate::current_admin_post_type() should not be called statically, assuming $this from incompatible context in /var/www/tinerehling.com/public_html/nytwebsite/wp-content/themes/pagelines/admin/class.options.metapanel.php on line 30

Deprecated: Non-static method PageLinesTemplate::current_admin_post_type() should not be called statically, assuming $this from incompatible context in /var/www/tinerehling.com/public_html/nytwebsite/wp-content/themes/pagelines/admin/class.options.metapanel.php on line 30

Deprecated: Non-static method PageLinesTemplate::current_admin_post_type() should not be called statically, assuming $this from incompatible context in /var/www/tinerehling.com/public_html/nytwebsite/wp-content/themes/pagelines/admin/class.options.metapanel.php on line 30

Deprecated: Non-static method PageLinesTemplate::current_admin_post_type() should not be called statically, assuming $this from incompatible context in /var/www/tinerehling.com/public_html/nytwebsite/wp-content/themes/pagelines/admin/class.options.metapanel.php on line 30
Tine Rehling | Harpespil mod nye horisonter

Tine Rehling –
Harpespil mod nye horisonter

Af Jørgen I. Jensen

Tine Rehling spiller harpe med en særlig lyttende autoritet. Hun henter ekstra energi og inspiration fra den lidt udefinerlige, men alligevel helt vitale dialog med de andre: andre musikere, komponisterne og ikke mindst publikum. På den måde har hun sat en helt ny dagsorden for sig selv og sit instrument.

Hun var – og er – ellers udpræget solist, en af de bedste vi har haft. De mest positive anmeldelser har fulgt hendes koncerter. Hun gik den klassiske vej, blev uddannet på Det kongelige Musikkonservatorium i København og hos fremragende lærere i udlandet.

Efter hendes debutkoncert blev der talt om en opsigtsvækkende debut. En af anmelderne, skrev at han gerne ville høre hendes opførelse af Benjamin Brittens Harpesuite hver eneste uge.

Hun blev ansat i Aalborg Symfoni-orkester som soloharpenist. Her var hun ansat i tre år og derefter bevægede hun sig ind i en verden, hvor velsagtens ingen harpespiller havde været før. Hun ville nu finde sin helt egen vej.

I tiden efter studierne havde Tine Rehling i nogle år arbejdet som fri kunstner og allerede den gang fået kontakt med musikere fra andre miljøer. Hun havde drømt om at kunne arbejde som solist og kammermusiker uden fast ansættelse, hendes amerikanske lærer havde endda tilskyndet hende til det. Nu blev drømmen så til virkelighed, hvilket er det samme som at sige, at nu blev det alvor.

Harpen som instrument og harpespillere havde ellers haft en nogenlunde fast defineret rolle i musiklivet. Den tidligere soloharpenist i Radiosymfoniorkesteret Henrik Boye skrev i 1962 om harpen til en håndbog om alle orkesterets instrumenter. Om karriere mulighederne lød hans ord: ”Skal man leve af sit harpespil må det være som orkestermusiker, og her tænkes særligt på symfoniorkestrene. Desværre har harpen som soloinstrument kun ringe interesse hos det store publikum”.

Jeg ved ikke, om Tine Rehling har læst de sætninger, og heller ikke om hun har sagt det på lige den måde, men på baggrund af Henrik Boyes ord er hendes bestræbelse ikke til at tage fejl af: ”Hvis publikum ikke vil komme til harpen, må harpen komme til publikum”.

Det betød nu ikke en nedskrivning af de professionelle krav, tværtimod. Et år efter at hun var begyndt sit nye liv og sin nye virksomhed, traf hun Per Nørgård. Det værk for harpesolo med strygekvartet, klarinet og fløjte ”Gennem torne”, han skrev til hende, var dybt inspireret af hendes spil. Per Nørgårds musikalske sprog satte helt nye standarder for instrumentet og for Tine Rehlings spil.

Samtidig begyndte hun så at spille med musikere fra de andre miljøer, Guitaristen Mikkel Nordsøe, pianisten og komponisten Thomas Clausen og mange flere. Tine Rehlings harpespil var begyndt at overskride sine egne grænser.

Man sætter sig tilrette ved et af bordene i Jazzhouse i det indre København. Det er en almindelig koncertaften, på podiet står der ikke som vanligt et trommesæt, men en harpe. Og ind kommer Tine Rehling og Mikkel Nordsø og giver jazzpublikummet den mest underholdende og livlige, men også udsøgte koncert. Ja, der dukkede endda også en Per Nørgård-melodi op i en af hendes soloer den aften i Jazzhouse.

Alt det er mere bemærkelsesværdigt end man måske lige forestiller sig.

Harpen har været – og er – et lyrisk instrument, det instrument af alle, der er i tættest kontakt med stilheden. Der bliver helt stille i orkesteret midt i det store orkesterværk og dér, lige dér, kommer så den store harpesolo. Fra en anden verden eller som om harpespilleren er stilhedens solist.

Eller der er de andre muligheder i det klassiske repertoire: de raffinerede klangvirkninger, de forfinede harmonier og figurer i værker af Ravel og Debussy. Eventuelt med andre arkadiske instrumenter som f.eks. fløjten.

Begge muligheder for harpespil kender Tine Rehling indefra, alt det mestrer hun, det er de sider af musikken, som traditionelt hører til harpens væsen.

Men det gør den anden, eller den modsatte, musik også: hun viser hvordan harpen har helt særlige muligheder i musikkens rytmiske element. Ja, den kan nærme sig slagtøjet. Harpen har ikke kun rod i poesi og lyrik og i de store romantiske bølgeklange, arpeggioer, som det jo hedder, også når andre instrumenter udfører disse klange.

Harpen har også kontakt med urklange og dans, i folkemusik, i Middelalderen og i etnisk musik.

Da Per Nørgård skrev sit harpeværk til Tine Rehling, skete det efter at han havde hørt hende spille hans egen harpeconcertino fra 1993: ”Konge, Dame, Es”. Det nye værk ”Gennem torne” blev kaldt ”Passage for Soloharpe, strygekvartet, klarinet og fløjte”. Titlen hentyder til middelaldersangen om Jomfru Maria, der gik gennem torne. Værket begynder med mange enkelt toner og små motiver i harpen, som skal spilles i det hurtigste tempo, presto. Det er rytmisk musik, men samtidig er der også en efterklang af middelalder, af det arketypiske i harpens væsen, den side, som måske har været fortrængt.

Hun har spillet Per Nørgårds værk mange gange. Ved en af opførelserne, den 5. oktober 2004 dirigerede Thomas Adés og Tine Rehling skrev i programmet: ”Gennem torne” er et værk, som kombinerer harpenistens hænder og fødder til det ekstreme. Det er rytmisk udfordrende og yderst raffineret, udover den normale brug af pedalerne til fortegnsskift, anvender Per Nørgård også pedalerne til at skabe specielle effekter, der giver musikken et attack og sjælden nuancerigdom”

Man kan også sige, at harpen kommer til at befinde sig i ”Tidsbølger”, titlen på en af CD´erne med Tine Rehling. Harpen kan om noget instrument skabe en fornemmelse af bølgebevægelser, og den befinder sig også i tidsbølger så at sige i hele musikhistorien. CD´en Timewave med Tine Rehling, Mikkel Nordsø, Jesper B. Christensen og Klaus Nordsø forener klange fra slagtøj, harpe, cembalo og akustisk guitar. I realiteten er der tale om ”gamle” instrumenter, urinstrumenter til dels før den klassiske og romantiske musiks tid.

Resultatet bliver en nutidig arketypisk musik, der går ud over forudfattede meninger og kan skabe nye fællesskaber: Tine Rehling optræder lige så gerne i et forsamlingshus som ved en koncert i storbyen.

Da harpen nåede til Europa, var det første område i Europa, det tog instrumentet til sig, Irland. Her kom det til at høre til i den keltiske kultur, i den ø-verden, hvor i mange århundreder gamle overleveringer, sagn og tryllerier har overvintret. Det var også en irsk harpe, Tine Rehling begyndte at spille på som 8-årig. Hun kom fra en musikerfamilie, men hørte her pludselig den klang og det instrument, som var hendes, her var det instrument, hun kunne identificere sig med. Nu er instrumentet vokset under hendes hænder – måske mod noget, som man måske slet ikke har ord for endnu, ”Harpen har alle udtryk” som hun selv siger det.

Og nu har hun så selv elever, børn, der spiller på irske harper i kontakt med den gamle og dog helt nye klangverden. Harpen kan være overalt og kommunikerer overalt. Tine Rehling er, som der står på CD´en Time Wave”, altid på opdagelse efter nye horisonter for harpen”.