Jytte Abildstrøm/Tine Rehling
Jytte Abildstrøm / Tine Rehling
‘Et blad fra himlen’ – En kærlighedserklæring til livet
MØDE MED HARPE OG FORTÆLLING
En musikalsk – lyrisk vandring
Samarbejdet Jytte Abildstrøm og Harpenist Tine Rehling startede i 1992. Den gang udsprang det af et særligt værk for oplæser og harpesolo – Den Tredje Due af Stefan Zweig hvortil den irske komponist James Wilson har komponeret et stort harpeværk. Denne særlige måde at forløse en fortælling på, lægger ekstra dimensioner til fortællekunsten, og Tine Rehling har siden medvirket på flere af Jytte Abildstrøms CD udgivelser af fortællinger.
I 2010 sammensatte de et nyt program med oplæsning og harpemusik, som hedder ’Et blad fra Himlen’ – En kærlighedserklæring til livet. Og det er dette program de nu tilbyder.
Programmet består af bl.a. folkeeventyr, fortællinger/eventyr af Halfdan Rasmussen, H.C. Andersen, Victor Hugo, og B.S. Ingemann. Og musikken består af værker af Claude Debussy, Chic Corea, Isaac Albeniz, og Per Nørgård.
Til alle tider har vi brug for at høre opbyggelige historier – Tine og Jytte har udvalgt disse historier, og stimuleret dem med harpens klange som får historiernes indhold til at smelte ind i hjerterne.