Om Tine Rehling

Adfærdsforskere er enige om, at det er en kombination af gener og ydre påvirkninger, der former vores liv. Og udsprunget af et yderst musikalsk forældrende ophav, må Tine Rehlings gener siges at have gjort nogle valg i livet nemmere. Hun er en musiker, vundet af musikere.

Af Carsten Linhard Jensen.

Da hun så og hørte harpen første gang, trængte oplevelsen så dybt ind i hendes sjæl, at den aldrig har forladt hende. Musikalsk som hun var – ud over det sædvanlige – stod valget på et tidspunkt mellem en professionel karriere som enten pianist eller harpenist. Men hun valgte harpen og begyndte en rejse, der har ført hende hen, hvor få harpenister har gået før.

Fra niårsalderen fik hun undervisning af Docent Inga Graae. Efter gymnasiet blev hun som en selvfølge optaget på Musikkonservatoriet hos Sonja Gislinge, og efter studier i USA hos Susann McDonald fuldførte hun solistklassen i 1993. En anmelder skrev efter hendes debutkoncert, at han kunne lytte til hendes version af Benjamin Brittens Harpesuite hver uge. Der blev talt om en opsigtsvækkende debut. ”..Hendes farvelægninger, hendes udredning af de musikalske ideer og den selvfølgelige strømmen i hendes spil var hendes glæde der blev til vores glæde…. I Debussys Danse var hun både blomsten, der svævede øverst oppe i den musikalske organisme og den rytmiske kraft nede i rodsystemet. En åndfuld afslutning på en aften i overflod og glæde.”

Som professionel musiker må man tage mange valg. Vælger man den økonomiske tryghed i den faste ansættelse, eller søger man den usikre frihed som solist og kammermusiker? Tine Rehling var fra 1998 – 2001 ansat som soloharpenist i Aalborg Symfoniorkester. Men hun er en kunstner, der må udtrykke sig i hele musikkens register, så for hende var det egentlig ikke noget valg men blot en nødvendighed, at forlade orkestret og gå sine egne veje. Hun og hendes instrument måtte udforske musikken på en måde, der vist ikke er set før under vore himmelstrøg.

Allerede under studierne spillede Tine Rehling solokoncerter på et højt professionelt niveau. Her var det hovedsagligt det klassiske repertoire: Fauré, Liszt, Ravel, Debussy, Britten… Store som små harpeværker som hun stadig har på programmet, og som hun behandler med den omsorg, man giver sine følgesvende gennem livet. Disse udødelige værker, som i hendes fortolkninger altid lever og vibrerer, har dannet et solidt grundlag for at føre harpetraditionen videre. Ved at kende og forstå sin og sit instruments historie er det naturligt at ville bane nye veje.

”…et talent som Tine Rehling bør kunne få flere komponister til at gøre noget ved sagen. Hun er en musiker der tvinger én til at lytte, et levende dementi af harpens ry som et blødagtigt mæhæ der kun kan hænge guirlander op. Hendes ekspansive frasering og vidtskuende formsans sprænger repertoirets krav…”

Nye musikalske veje trædes ofte, når en musiker har modet og nysgerrigheden til at opsøge andre musikmiljøer end det hun oprindeligt kommer fra. For Tine Rehlings vedkommende betød denne nysgerrighed blandt andet at et samarbejde med jazzpianisten Thomas Clausen førte hende ind i brasilianske sammenhænge. Og sammen med sine fætre (Mikkel og Klavs Nordsø) og far (Jesper Bøje Christensen) bevægede hun sig over i et musisk univers, med flamencoen som den røde tråd. Harpen er jo som sådan ikke ukendt i disse sammenhænge, men det er meget usædvanligt for en dansk harpenist at opsøge så fremmedartet musik, og gøre det til sin egen. Tine Rehling har netop udgivet en CD med Mikkel Nordsø, hvor hun bekræfter harpens validitet som et instrument, der kan spænde fra det lyriske over det sangbare til det rytmiske.

I dag kan Tine Rehling og hendes publikum konstatere, at hun med udforskningen af harpens muligheder i den rytmiske musik har fået tilført meget væsentlige kvaliteter til sit klassiske repertoire.

Og måske er det netop hendes evne til at udnytte alle harpens facetter og lysten og nysgerrigheden til at blive ved med at udfordre sig selv og sit instrument, der fik Per Nørgårds opmærksomhed. Han havde skrevet flere værker for harpe, men da han i 2002 hørte Tine Rehling fortolke dem måtte en indspilning af dem alle – med hende som solist selvfølgelig – sættes i værk. Begejstret og inspireret af hendes spil skrev han harpekoncerten ”Gennem Torne” i tæt samarbejde med hende. Siden er det blevet til flere solo- og kammermusikværker dedikeret til Tine Rehling. For hende har mødet med Per Nørgård været en milepæl i hendes musikerkarriere og hans musik og harpeværker vil for altid spille en stor rolle i Tine Rehlings liv, som hun selv udtrykker det. For eksempel spillede hun ”Gennem Torne” ved den 9. Internationale Verdensharpekongres i Dublin, og hun har optrådt som solist flere steder i verden med Per Nørgårds musik, blandt andet i Warszawa, på Hawaii og maj 2009 ved Rio International Harpfestival i Brasilien.

Per Nørgårds begejstring over Tine Rehlings spil er ikke svær et forstå. Hun lader ikke harpen forsvinde i blidt akkompagnement. Hun tager fat, hun tvinger lyde og klange ud af instrumentet, som man ikke troede muligt. Hun spiller med temperament og indlevelse. – blidt og følsomt, men også med en sjælden styrke, man som tilskuer ikke kan andet end lade sig rive med af.