Blue Lotus

TRIO: NORDSØ – REHLING – THEILL

MIKKEL NORDSØ – GUITAR, TINE REHLING – HARP, OLE THEILL – TABLAS

”Nordsø, Rehling og Theill – Stjerne-trio fra tre verdener”

”Alle er de kreative og virtuose musikere, og klangbilledet er stort og billedskabende, når Ole Theills indiske tablas, Tine Rehlings harpe og Mikkel Nordsøs akustiske guitar mødes. Nogen vil finde spirituelle momenter i deres musik. Men i modsætning til visse, beroligende New Age-produktioner, er det her ikke vellyd for vellydens egen skyld. Her er både kant, kraft og temperament. Musikerne behersker deres instrumenter og udtryksformer, kender musikkens kraft og tager ansvar for den musik de spiller. Visuelt er det en nydelse at se trioen arbejde. Det fyger med hurtige blikke og små smil i den interne, musikalske samtale, ellers er energien rettet ud på publikum. En smittende musikglæde flyder ud over scenekanten. Som publikum er det bare at lade sig flyde med.” (“Musikeren”, dansk musik fagblad, 2009.)

Tine Rehling og Mikkel Nordsø (kusine og fætter) har gennem de sidste 10 år spillet sammen bl.a. i Jazz pianisten Thomas Clausens “Brazilian Project” og ”Time Wave”.

For 7 år siden startede de deres egen duo. Gennem de sidste 4 år er deres samarbejde blevet intensiveret og sommeren 2008 udkom deres første CD. De optræder regelmæssigt over hele landet og har også turneret i Italien, Schweiz og Brasilien. De har bl.a optrådt ved Copenhagen Jazzfestival, Aalborg Internationale guitarfestival, Rio International Harp Festival, Copenhagen Jazzhouse. Siden sommeren 2009 er tabla spilleren Ole Theill kommet med i samarbejdet. Ole og Mikkel har spillet sammen gennem de sidste 30 år. Sommeren 2010 udkom Trioen’s første CD ‘Blue Lotus’ . Gennem de sidste år har Trioen har haft adskillige koncerter i ind- og udland. Bl.a kan nævnes 3 koncerter ved Rio International Harp Festival, Brasilien 2010. -Trioens sidste koncert blev udvalgt, blandt mange, til landsdækkende TV – transmission – Copenhagen Jazz Festival, Nordsjællands Sommer Festival, Svendborg Festdage og Ærø Jazz Festival, Jazzhus Montmatre, London ved Skandinavisk kunst og kultur messe, Pancevo Jazz Festival i Beograd, Jazz Forening i Heide, Tyskland.

Pressen skrev: ”….Trioen spillede virtuost og fantasifuldt sammen, så tæt, som var de én krop, på flyvende og elegante temaer, komplicerede taktarter, der blev spillet med en lethed, så de virkede enkle og naturlige…” ….”Det var Mikkel Nordsø, Ole Theill og Tine Rehling der med guitar, tablas og harpe gav os den smukkeste koncert, jeg har hørt længe…” (”musikeren”)

..”fløjlsbløde vinde over glitrende harpeflader…” ”…Rehlings farverige akkordspil, solide basspil og perfekt synkront melodispil sammen med Nordsø..” ”..ren sjælerengørende afslapning…” ” …Nordsø’s guitar og Rehlings harpe klang smukt sammen…” (Politiken)

Efter koncerten ved Aalborg International Guitarfestival skrev det engelske magasin Classical Guitar: ”….Nordso’s performance in the company of the hugely talented Rehling, amid the monastic surroundings of the Aalborg Kloster, was an essentially unplugged affair…… served up by two world-class practitioners…..”.

“…En Lotus i fuld Blomst… Elementerne i de 10 kompositioner kommer umiddelbart fra alt mellem himmel og jord – pludselig spiller Nordsø spansk guitar, Rehling henter mønstre fra kammermusikken, og under det hele høres tablas’en tikke og bringer det hele til bredden af Ganges. Jo, Blue Lotus er så billedskabende, som kun musik med elementer fra hele kloden kan være. En lise at lytte til, og en rejse af usædvanlige dimensioner i selskab med tre dedikerede musikere.” (Jydske Vestkysten).

“….med Blue Lotus udgiver de deres første fælles album som trio. Og vel at mærke et ganske forrygende album, som ved overfladisk aflytning kan opfattes som new age, men som ved mere indgående aflytning blotlægger flerdimensionelle, interkulturelle og musisk udfordrende dimensioner. Blue Lotus er akustisk, instrumentalt og befinder sig i grænselandet mellem jazz, traditionel indisk musik og klassisk kammermusik. Et nummer som f.eks. Mr. Why Not er imponerende. Det er meget enkelt og meget komplekst på én og samme gang. Og giver et klart indtryk af de tre musikeres sublime samspil og respektive kvaliteter som instrumentalister. Alle behersker de deres instrumenter til fulde. Og derfor åbner der sig med deres musik et univers af vellyd og kraft.” (gaffa.dk)

Booking

Indspilninger: Blue Lotus